23948sdkhjf

Idealcombi i britisk offensiv

Vinduesproducenten præsenterer i denne uge sit nye vindueskoncept, Futura+, på en messe i Birmingham, og modtagelsen har været positiv.
Idealcombi har siden sommerferien med stor succes introduceret vindueskonceptet Futura+ herhjemme, og i denne uge er turen kommet til det engelske marked.

Vinduesproducenten fra Hurup i Thy har siden i mandags deltaget på udstillingen Best Built Environment i Birmingham, hvor Futura+ er blevet vist frem for beslutningstagere, bygherrer og projekterende i den engelske byggebranche.

Arrangementet sluttede onsdag, og Idealcombi’s netop hjemvendte salgs- og marketingdirektør, Claus Winther, kan se tilbage på tre særdeles udbytterige dage:

- Vores formål med deltagelsen har selvfølgelig været at introducere Idealcombi og vores nye energivindue på et marked, der i den grad har oplevet en nedgang i byggebranchen, siger han.

Stort politisk fokus på energibesparende løsninger
Idéen bag Best Built Environment er at præsentere byggebranchen for de sidste nye tiltag inden for projektbesparende løsninger både på totaløkonomi og på energi.

Claus Winther forklarer, at udstillingen i Birmingham har en helt særlig betydning i år, fordi den nye britiske regering netop i disse dage er ude med sin plan for vejen ud af recessionen:

- Regeringens økonomiske politik fokuserer blandt andet på investeringer i energibesparende produkter og på at få mest mulig vinding ud af byggebudgettet i en kritisk tid. Og de mange positive udmeldinger fra de besøgende peger på, at energi- og økonomibesparende produkter bliver et tilbagevendende element i fremtidens byggeprojekter i Storbritannien, vurderer direktøren for salg og marketing.

Udover udstillerne har der i løbet af ugen været en hel del indlæg fra forskellige førende personligheder i byggebranchen. Blandt andet var ministeren for ”Climate Change”, Gregory Barker, tirsdag morgen taler ved et indlæg, hvor han lagde vægt på de muligheder, der åbnes med den nye kulstoffattige økonomi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172