23948sdkhjf

Tusindvis af nye job på vej til svensk træ- og møbelindustri

De svenske træ- og møbelvirksomheder har det seneste år ansat 2.500 nye folk. En ny prognose viser, at der over de kommende år bliver behov for at ansætte yderligere 8.000.
Den svenske træ- og møbelindustri får behov for at rekruttere cirka 8.000 personer frem til september 2015.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra brancheorganisationen, TMF, der vurderer, at behovet bliver størst i Västra Götaland, Västerbotten, Småland og Skåne:

- Bare i løbet af det seneste år er der ansat 2.500, og industrien regner med at vokse kontinuerligt over den kommende femårsperiode. En stor andel af rekrutteringsbehovet er desuden nye tjenester, hvilket indebærer, at det totale antal af ansatte i industrien vil stige, siger Henrik Smedmark, der er uddannelsesansvarlig hos TMF.

Forventer langsigtet vækst
Undersøgelsen viser, at et flertal af virksomhederne forventer en stabil eller positiv udvikling i den kommende tid, og usikkerheden omkring markedsudviklingen er således for nedadgående.

Så selvom behovet for nye medarbejdere til en vis grad er båret af pensionsafgange, er det først og fremmest forventninger om øget efterspørgsel, der giver anledning til de positive udmeldinger:

- Både ordreindgang og leverancer er igen begyndt at stige, og til forskel fra flere andre sektorer forventer den svenske træ- og møbelindustri en langsigtet vækst, siger Henrik Smedmark.

Tekniske kompetencer i høj kurs
Det samlede rekrutteringsbehov fordeler sig ifølge prognosen med 67 % på faglærte arbejdere og 33 % på tjenestemænd.

Først og fremmest efterspørges folk med nye kompetencer, og det betyder, at behovet for ansatte med en højere teknisk uddannelse vil være relativt stort frem mod 2015:

- Kravene til fremtidens arbejdskraft stiger. Virksomhederne søger personer med adækvat uddannelse, som har viljen og evnen til at udvikle deres faglighed. For at sikre de rette kompetencer må skoler og erhvervsliv i højere grad forsøge at samarbejde, slutter Henrik Smedmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063