23948sdkhjf

Onsdag - skæbnedag på Junckers

[i]Det forventes at blive i dag, at Mogens de Linde og Lorenz Jørgensen tager stilling til, om de vil overtage Junckers Industrier i Køge. Samtidig forsøger småaktionærerne stadig at finde flertal for en alternativ redningsplan.[/i]
Medarbejdere og aktionærer i den kriseramte gulvfabrik Junckers i Køge besluttede på et møde tirsdag aften at forsøge at finde nye investorer til at videreføre virksomheden, som gik i betalingsstandsning den 12. november sidste år med en gæld på 800 millioner kroner. Det oplyste ritzau tirsdag aften.

Dermed vil medarbejderne forhindre de to pengemænd Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen i at overtage Junckers med en omdiskuteret 14 punkts redningsplan.

Planen indebærer blandt andet en nedskrivning af den nuværende aktiekapital på 75 millioner kroner til nul, ligesom det forudsætter en øget afsætning af kvalitetsgulve fra Junckers, så omkostningerne ved produktionen per kvadratmeter vil falde.

Men tillidsmand Finn Gravenhorst og de omkring 60 deltagere i tirsdagens møde frygter, at de to investorer i virkeligheden kun er ude på at køre virksomheden videre i et par år, hvorefter produktionen flyttes til østlandene, mens resten af Junckers aktiviteter sælges fra.

Gravenhorst håber, at medarbejderne i sidste øjeblik kan få storaktionærer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og ATP over på deres side.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.146