Sådan klarede Danmark sig til nordiske mesterskaber i træsport
Der blev ingen dansk medalje denne gang.
Det er før lykkedes Dannebrog at stryge til tops foran de andre stolte, nordiske trænationer, når der var nordiske mesterskaber i timbersports, som er konkurrencesport i færdigheder med økse og motorsav.
I weekendens udgave af Nordiske Mesterskaber i Göteborg vandt Sverige den nordiske holdkonkurrence, mens Danmark blev nummer 4 ud af 4.
I den invididuelle konkurrence, løb Sverige med både guld, sølv og bronze.
Brian Palsgaard - kaldet "Øksemanden fra Kværndrup" - blev sidste år bedste dansker med en fjerdeplads. I år blev han bedste dansker som nummer 9.
Næste store konkurrence i timbersports er verdensmesterskaberne, som finder sted i norske Lillehammer i november.