Designer udstiller træskulptur i københavnsk designtempel
Billedkunstner og designer Gitte Winther har startet designstudiet Woodscape, der udforsker træet som materiale, og nu kan et værk opleves os ses i København.
Det er Klassik Moderne Møbelkunst i Bredgade, der er kendt som en førende vintageforhandler af danske møbelklassikere, som udstiller skulpturen Today.
Today består af 6 snedkerudskårne træformer i valnød eller eg, der kan sammensættes i det uendelige.
- Skulpturen er en sanselig nydelse i form og træ, som smelter design, kunst og leg sammen. Kort sagt en kunstpause i hverdagen, siger Gitte Winther.
Skulpturen er udstillet hos Klassik i Bredgade fra 21. september.