23948sdkhjf

Moelven forsætter fremgangen

Et driftsresultat på 114 mio. NOK i 3. kvartal bringer driftsoverskuddet op på 278 mio. NOK for perioden januar-september. Det er en fremgang på 249 mio. NOK.
Moelven kunne i 3. kvartal glæde sig over en driftsmæssig fremgang på 20 mio. NOK efter en periode, hvor særligt efterspørgslen fra byggeriet i Norge og Sverige har udviklet sig positivt.

Ifølge koncernchef Hans Rindal har en række omfattende tilpasninger i 2008 og 2009 øget Moelvens konkurrenceevne, og det udmønter sig nu i et kvartalsresultat, der er en smule bedre end ventet:

- Resultatet har også gjort det muligt at øge investeringerne igen, og vi er nu tilbage på et normalt investeringsniveau. Blandt andet investerede vi i tre nye virksomheder i 2. kvartal – Granvin Bruk, Sør-Tre Bruk og Eco Timber. Det ser ud til at give os den en forbedret markedsposition, lyder det fra koncernchefen.

Udsigter for resten af 2010
Ovenpå det positive 3. kvartal forbereder Moelven sig nu på en lidt sværere periode frem mod årsskiftet og regnskabsårets afslutning.

Af sæsonmæssige årsager ventes aktiviteten i byggeriet at aftage, og samtidig er tømmerpriserne og udbuddet af industritræ steget på de nordiske markeder.

Derfor forventer ledelsen ” væsentligt reducerede marginer ” i Timber-divisionen i både 4. kvartal og i begyndelsen af 2011.

I Wood-divisionen, der producerer byggematerialer, er udsvingene i markedet mindre, og det vil derfor primært være sæsonrelaterede ændringer, der kommer til at påvirke indtjeningen.

I divisionen for byggesystemer mærker Moelven generelt en stigende aktivitet, primært drevet af efterspørgslen fra det svenske marked, og det forventes, at ordrebeholdningen vil udvikle sig positivt vinteren igennem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.425