23948sdkhjf

Silvan rykker på e-handel

Særligt københavnere og århusianere bidrager til, at byggemarkedskæden nu har rundet 200.000 månedlige unikke besøgende. Og de er meget købelystne.
Siden lanceringen i foråret 2008 har Silvans web-shop oplevet støt fremgang, og nu har online-butikken rundet 200.000 månedlige, unikke besøgende. Det oplyser epn.dk.

Det er især folk fra København og Århus, som handler i web-shoppen, og ifølge Silvans chef for e-handel, Steen Villsen, skyldes det, at storbyboerne har mindre tid til at køre i et regulært varehus.

Han oplyser endvidere, at gennemsnitskunden på nettet bidrager væsentligt mere til omsætningen end kunderne i de fysiske butikker:

- Vores online kunder er købevillige. En online kunde køber for fire gange så meget som en kunde i en fysisk Silvan-butik, siger Steen Villsen.

En væsentlig del af forklaringen er, at det primært er de store, uhåndterlige varer som brændeovne og redskabsrum, der er populære i webshoppen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08