Er det så vigtigt om sælger hedder sælger?
Af David Wedege
David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply.
Savner man nørdet management-underholdning, skal man følge en nyligt opblusset debat om fænomenet salg. Sælgeren.
Mediefænomenet og virksomhedsejer Michael Jeppesen scorede over 600 tommelfingre på LinkedIn ved at sige, at han ikke skulle have sælgere. Sælgere er Fona. Fona er lukket.
Jens Neustrup Simonsen, som er formand for Business Danmark takkede onsdag for svineren i Jyllands-Posten, men slog også tilbage på sælgerfagets vegne: Ingen sælgere. Intet salg.
Man kunne også stille sig i midten. Og sige: Den dygtige sælger, er sælgeren, der ikke bærer titlen uden på den ulastelige, blå skjorte. Som i Fona.
Der er mange grunde til, at Fona er lukket. En af grundene er måske vores fælles erindring om sælgeren, der var mere forhippet på at stoppe en ekstra forsikringsordning ned i indkøbsposen sammen med laptoppen, end sælger var optaget af kundens oplevelse.
Så forlader man jo bulen og tænker: "Sikke en sælger".
Det gør man ikke, hvis man har følt indlevelse og følt sig mødt på sine kundebehov, fordi sælgeren kender dem. Kender konkurrenterne og taler pænt om dem, der fortjener det. Hvis sælgeren har demonstreret sin indsigt og kender produktet lige fra råvare til færdigpudset.
Hvad er møblet testet til at kunne klare af belastning? Hvilke kemikalier indgår i brædderne?
Man tænker heller ikke "sikke en sælger", hvis sælger virkelig formår at inkarnere det, han sælger og inkarnerer både virksomhedens værdier og kundens værdier.
Lidt modsat blåskjorten i Fona, der sprang ulideligt let fra adaptere til konsolspil.
Så er det vel lige meget, hvad det hedder. Bare chefen kan holde styr på sine tropper.
Om det hedder sælger. Eller en af de snart hundredevis af varianttitler.
Jeg giver Michael Jeppesen ret: Det er et belastet ord.
Jeg giver Jens Neustrup Simonsen ret: Selv Michael Jeppesen skal sælge.
