Foto: David Wedege

Af David Wedege 4. september 2017 10:59

Selv manden bag en kioskdisk i Frederikshavn laver opspærrede øjne og laver et jodlende smågrin, bare fordi jeg siger, at jeg skal til videre ud til Erling Christensen Møbler.

Det er åbenbart morsomt. Og så ved jeg, at jeg kan vente mig.

Vente mig absolut alt, siger han. Der er alt. Han sælger alt.

Dog ikke kaninbure eller kuglegriller, ser jeg, da jeg ankommer til butikkens parkeringsplads i Hørmested og parkerer ved siden af en rød kæmpetraktor med plov.

Men hvor ruller af gulvtæpper stopper, begynder specialøllene fra danske lokalbryggerier. Og ved siden af findes luksuschokoladen i glasmontre, og overfor står der nysseligt dametøj. Og ved siden af: 2 loungestole fra Normann Copenhagen med kækt sofabord med glasplade og krydsede ben imellem.

Bag det hele: Endeløse rækker af spiseborde med stole i alle priser, farver og materialer. Der er pynteskåle, lamper, røremaskiner og stegepander, senge, hvidevarer, køkkenskabe.

Syrlige ord i baglokaler

Man skal kun tale med ganske få nordjyder, før man ved, at den butik er et helt fænomen i Vendsyssel.

Især også blandt direkte konkurrenter i detailbranchen.

Alene Erling Christensen, navnet, bare man siger det, vækker det helt spontant grimasser.

Én begynder at gnække og ryster med et opgivende smil på hovedet. En anden rynker øjenbryn og stønner et halvtungt pust.

Der siges masser af småsyrlige og let forbitrede ord – bare ikke til Wood Supplys åbne mikrofon. Det ønsker ingen.

En møbelhandler i landsdelen betegner hans butik som det vilde vesten i nord. En krejlerforretning, hvor alt kan ske. Især med priserne på skiltene.

- Jeg plejer at sige, at her i Nordjylland er der Hjallerup Marked 4 dage om året. Resten af året er der Erling Christensen.

En anden møbelhandler siger anonymt til Wood Supply, at Erling Christensens priser strammer og gør ondt hos andre i landsdelen. Man kan være sikker på, at man som forhandler bliver underbudt.

- Og det er irriterende, når man gerne vil tjene penge nok til, at man selv kan være her.

En tredje vil dog påpege, at Erling Christensen er knap så indflydelsesrig længere. Måske fordi alle efterhånden gør som ham.

- Han irriterede mig enormt for 10 år siden, men det gør han ikke længere. Prisstrukturen er en helt anden i dag, og alle kører efterhånden med de der 25 procent-kampagner.

Ingen fotografering, tak

Erling Christensen ved godt, at han trods placeringen langt mod nord er manden i branchens centrum og siger i et roligt og bedende, men lige så bestemt tonefald, at han gerne vil se sine ord på skrift, før Wood Supply bringer dem.

- Jeg er ikke så god til at udtrykke mig i tale, siger han.

Han er også af ganske få ord, når man spørger om forretningen. Ved næsten hvert et spørgsmål bliver han stille og ser tænksomt, før han svarer kortfattet.

Han vil ikke fotograferes til Wood Supply, selv om jeg siger, at jeg helst fotograferer lederne af de virksomheder, jeg portrætterer.

Han griner lidt afværgende.

- Næhæ, det får du mig ikke til. Så skulle jeg have forberedt mig.

Jeg forsikrer ham ellers, at han fremstår lige så ordentlig som de fleste til at komme på billeder.

Flakkende kommandocentral

Intet blinker som en lystavle, at manden med det kommunefarvede fuldskæg er chefen, som han sidder i samme lyseblå firmaskjorte med logo som sælgerne uden for kontoret. Og med sort nylonvest udenpå.

Kun et lidt stikkende, bestemt blik bag halvbrillen – under et listigt, lunt læbesmil – tegner omtrent, at her er manden, der endegyldigt bestemmer.

Mobiltelefonen bimler med få minutters mellemrum i skjorteforlommen, men hver gang afbryder han den. Så bimler den bærbare telefon på skrivebordet. På en fladskærm over hovedet flakker et skakbræt af overvågningsbilleder fra forskellige steder på parkeringspladsen.

Tit banker nogen på døren, og han siger blot "kom ind" uden at hæve stemmevolumen. Og ingen åbner bagefter.

Jeg vil gerne vide, hvordan han har bragt en selvstændig møbelbutik langt oppe i Vendsyssel op i en størrelse, hvor de fleste andre må kigge misundeligt.

Hvor man må finde en lige så sjælden – og stadig meget anderledes - sag som Selta i Viborg for at sammenligne.

Selta har 16.000 kvadratmeter. Erling Christensen lidt over 10.000. Stadig enormt for en selvstændig møbelhandler.

- Vi har et fantastisk godt personale, siger han. Og bliver stille.

 Du siger, at de rigtige personer er det mest afgørende for at have succes?

- Ja. Det er det vigtigste. Uden dem var det ikke gået. Man skal kunne vejlede kunden, så kunden bliver tilpas og kommer igen. Det gælder ikke om at sælge det dyreste, men at sælge det, som kunden har behov for, siger han.

Den snedigste beliggenhed

Så nævner han placeringen. Det, der ligner en håbløs udørk – Hørmested i det nordlige Vendsyssel – ligger lige mellem Hjørring og Frederikshavn og såmænd også midt i et turistland om sommeren, hvor nordmænd, svenskere og tyskere kigger ind.

- Og så ligger det tilpas langt væk fra vejen og med frit udsyn langt væk. Man kan nå at beslutte sig for at standse. Andre butikker opdager man først, når man er ved at køre forbi og det er for sent. Det er en rigtig stor fordel, vi har.

Han nævner, at det er en fordel at være selvstændig på et kædedomineret marked.

Det synes jeg lyder paradoksalt.

Er det ikke kæderne, der eksempelvis nyder alle indkøbsfordele. Er det ikke derfor, kæderne dominerer?

- Er man i kæde, er man tvunget til at føre et vist sortiment, og det skal man forsøge at afsætte, selv om det kan være svært i et bestemt område. Det har altid været min fordel, at det skal jeg ikke.

- Hvis vi køber forkert ind, så opdager vi det hurtigt, og så sætter vi prisen ned for at få det væk. En kæde bestemmer, hvad man må tage for varerne.

Utilfreds med milliongevinst

Seneste overskud – som blev offentliggjort denne sommer – overgår langt de fleste butiksejeres drømme. Med 5,8 mio. kroner netto blev det 4000 kroner mere end i fjor.

Han bedyrer, at det er rent tilfældigt, at to årsresultater er så ens. Selv er han ikke begejstret.

- Ikke når man tænker på, hvor stor en forretning, det er.

- Jeg synes, vi har haft for høje omkostninger. Til transport for eksempel. Vi kører direkte ud og leverer til vores kunder. Det er svært at se, hvad jeg kan gøre ved det. Vi har en god aftale med en vognmand i Midtjylland.

Kunne man lade kunden betale mere for fragten?

- Vi har fri levering i hele landet, uanset hvor meget eller hvor lidt, man køber for. Det er vores koncept. Det kommer vi aldrig til at lave om på!

Alt er muligt

Nu nævnte han selv forretningens størrelse. Bag sengeafdelingen er der en hel køkkenafdeling. Erling Christensen Møbler laver også totalindretning med gulvlægning og køkkenmontering. Firmaet har købt nogle huse i et aktuelt boligprojekt i Skagen. De skal totalindrettes og efterfølgende sælges, og firmaet har flere indretningsprojekter.

Blandt møblerne er der saml-selv-møbler fra Tvilum, klassisk dansk produktion fra Skovby og Wegner-siddemøbler fra Getama.

- Nogle kan gå rundt her i timevis. Først kigger de møbler. Så finder de måske en tæppeprøve og tager den med ned til møblerne. Tøj, brugskunst og isenkram klæder hinanden godt. Det er de samme piger, der interesserer sig for det, så de handler i alle afdelinger, og vores egne piger er dygtige til at vejlede dem.

Grænser og kategorier i traditionel detailbranche overskrides i ét anarkistisk væld her.

Ser du ud over grænser, som andres forretningsdrivende stopper ved?

- Det vil jeg ikke sige. Jeg vil hellere sige, at jeg ikke ser nogen begrænsninger.

Er der forskel?

- Dét synes jeg. Jeg er nok mere villig til at tage chancer, end de fleste er.

Og alt i alt må det være lykkedes, siden han bragt møbelbutikken op i et millionleje, hvor næsten ingen kan være med.

Mislykkede filialer

Han vil dog godt erkende, at vovede chancer også er endt galt.

Han troede engang, at han kunne skabe aflæggere i henholdsvis Vejle og i Tåstrup på Københavns Vestegn, men i 2014 opgav han ambitionen og lukkede filialerne. Han siger, at det har kostet mange penge. Årsregnskaberne gik dog på intet tidspunkt i minus, kan man se.

- Men det var altså en fejl, for det var jeg ikke struktureret nok til. Det krævede, at jeg selv var til stede og hjalp dem i gang, men det havde jeg ikke tid til.

Her vil nogle sige, at man skal ansætte de rigtige folk. Du siger selv, at de rigtige medarbejdere er det vigtigste.

- Jeg havde også de rigtige medarbejdere, men det lykkedes bare ikke. Jeg skulle selv have været til stede. Men så havde jeg mistet det her, siger han og peger forsigtigt ned i skrivebordet.

Det må ikke fremstå plat

Efterretninger siger, at Erling Christensen, som senest kunne notere en egenkapital på lige under 100 millioner - engagerer sig lokalt og har skænket penge i situationer, hvor nogle havde behov. Der var noget med en skole, men Erling Christensen stopper mig, som når jeg gerne vil fotografere. Vinker afværgende med hånden.

- Det er lang, lang tid siden. Det synes jeg slet ikke, du skal skrive om.

Aktuelt er han sponsor i et støtteprojekt til fordel for Kræftens Bekæmpelse, hvor kunstnergjorte Gjøltrolde er blevet solgt på auktion, og hvor hammerslagsprisen er gået helt ubeskåret til kræftsagen.

Det vil han heller ikke så gerne tale om. Han flukser mobiltelefonen op ad skjorteforlommen og ringer til en designer, der er med i projektet. Og lægger den foran mig.

- Værsågod. Du kan lige tale med ham.

- Det kommer så nemt til at fremstå plat, hvis man stiller sig op med den slags. Hvis du forstår.

Artiklen er en del af temaet Topchef i tale.