23948sdkhjf

JKE plukker også en chef fra Invita

Den nordjyske køkkenproducent JKE Design har hentet Claus Beier som ny topchef fra en stilling som direktør hos dørproducenten Jeld-Wen.

Men også posten som marketingdirektør har fået nyt ansigt.

Lars Bay-Smidt, som indtil starten af 2016 var topchef hos Nobia i Danmark, har været på hugst i sin gamle virksomhed.

Som topchef for køkkenkoncernen Ballingslöv, der ejer JKE Design, har han plukket og indsat den tidligere Invita-profil Helle Fyllgraf, der før har indtaget den samme stilling i Nobia-koncernen for Invita-mærket.

- Hun er en stor kapacitet inden for branding af kvalitetskøkkener og har vist, hvor godt og tæt et forhold, det er muligt at etablere med forhandlere. Hun har de helt rigtige kompetencer i forhold til JKE Designs ambitioner. Virksomhedens 2020 strategi handler i høj grad om, at langt flere private og erhvervskunder skal opdage, at JKE Design er nordjysk håndværk og kvalitet, som er svær at komme uden om, siger Lars Bay-Smidt om ansættelsen.

Helle Fyllgraf ser selv et stort potentiale i JKE-mærket. Hun bemærker, at mærket har en lav kendskabsgrad.

- Jeg har sagt ja til jobbet, fordi mærket har et større potentiale, end vi ser foldet ud i dag. Alle i JKE Design er stolte over den utrolig gode kvalitet, og man opdager hurtigt det gode håndværk, når man kommer ind i virksomheden. Alligevel viser alle målinger, at kendskabet til brandet ligger lavt. Det skal vi have lavet om på, og det glæder jeg mig til at stå i spidsen for.

Helle Fyllgraf er uddannet som cand.merc.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096