23948sdkhjf

Dansk Træ drog på studietur til Prag

Da 85 medlemmer af foreningen Dansk Træ tidligt torsdag morgen i forrige uge satte kursen mod Prag, var det med fokus på træet, dets muligheder samt ikke mindst muligheden for at få en faglig dialog med kolleger i branchen.

Prag har med sin brogede historie en masse at byde på, og det er ikke kun for turister, men fagfolk kan få et godt udbytte af at besøge landet, hvor Skoda’erne kommer fra.

Skoda repræsenterer faktisk 20 procent del af landets bruttonationalprodukt. Men Skoda er meget andet end biler. Koncernen er involveret i mange forskellige sektorer. Nogle af verdens bedste tog og sporvogne kommer fra Skoda. 

Et land i fremgang

Cirka 100 danske virksomheder er bredt repræsenteret typisk via datterselskaber i landet, og vi har en samlet eksport til Tjekkiet på 6,5-7 mia. kroner årligt, men faktisk er der et underskud på denne balance, hvilket primært skyldes netop Skoda-bilerne, som vi importerer mange af.

Dansk Træ
Dansk Træ er en interesseforening under Dansk Byggeri og er den tidligere Træsektion under Danske Entreprenører, indtil fusionen mellem Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere.

Ildsjæle blev enige om, at foreningen burde bevares, for at holde liv i træet som byggemateriale, og for at støtte uddannelsen af nye til træfagene.
Foreningen afholder således blandt andet lærlingekurser for tømrerlærlinge, der er undervejs i læretiden. Foreningen tæller 48 medlemsvirksomheder.

Lego har en stor fabrik uden for hovedstaden Prag, hvor 40-50 lastbiler hver dag kører ud i verden med Legoklodser.

Tjekkiet er et land med lav ledighed og godt gang i økonomien. Lønniveauet er dog væsentligt lavere end i Danmark og ligger på cirka en fjerdel af en dansk timeløn.

Af danske virksomheder, der sælger herunder Rockfon og Velux.

Delegation var blandt andet forbi Prags museum for moderne kunst, DOX, hvor man har bygget et stort luftskib på taget, der kan rumme op til 100 mennesker til foredrag og lignende arrangementer. Skibet er bygget i træ og stål og har en meget avanceret konstruktion, der hænger, så det giver illusionen af en landing mellem to bygninger.

Projektet er lavet for at skaffe opmærksomhed om museet, men også for at provokere og få folk til at undre sig. 

Det Dansende Hus

Et andet spændende byggeri er Det Dansende Hus, der ligger tæt ved floden Moldau i det centrale Prag.

Det er et byggeri der har været meget længe undervejs, og det er Tjekkiets første præsident, Václav Havel, (død i 2011) dramatiker og forfatter, der i sin tid fik ideen med at skabe et moderne hus som en provokation og et opgør med kommunismen og som en hyldest til friheden og nye værdier i landet.

Huset, der før lå på grunden, blev bombet, og det satte gang i tankerne, der blev virkeliggjort af den kroatisk-fødte tjekkiske arkitekt Vlado Miluni i tæt samarbejde med arkitekten Frank Gehry.

Huset er inspireret af det dansende par Fred Astaire og Ginger Rogers og fremstår som to bygningskroppe, der vrider sig ind mod hinanden. Specielle vinduespartier giver en spejlende effekt. Huset rummer restauranter og kontorer.

Da træet jo var i centrum på turen, blev der blandt andet også mulighed for at opleve den tjekkiske verdensmester i skovhugst, Martin Komárek give opvisning i, hvordan man håndterer knivsparke økser og store tunge savklinger.

Tjekkiet er rigt på træ og har en pænt stor møbelproduktion og eksport af træ.

Beretningen er skrevet af journalist og forhenværende chefredaktør (ansv.), Torben Sigh, Licitationen - Byggeriets Dagblad, som var inviteret til Prag af Dansk Træ.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095