23948sdkhjf

Ikeas topchef smutter: Der skal han hen

Efter mere end 4 år i spidsen for Ikea Danmark, forlader topchef Dennis Balslev sin post - og fædrelandet.

Fra nytår 2018 tiltræder han stillingen som adm. direktør for Ikea Tyskland, skriver Ikea i en pressemeddelelse.

Dennis Balslev har som adm. direktør for Ikea i Danmark haft stort fokus på at levere bedre kundeoplevelser, gøre Ikea mere tilgængelig "og måske vigtigst af alt, gøre Ikea Danmark til en bedre arbejdsplads," skriver selskabet.

- Det er svært for mig at skulle forlade Ikea Danmark. Jeg har haft nogle fantastisk inspirerende år, og har nydt hvert eneste øjeblik sammen med et utrolig kompetent og succesfuldt team. Sammen har vi arbejdet hårdt, vi har styrket brandet og opnået fantastiske resultater gennem et bedre møde med kunderne – men vigtigst af alt, så har vi styrket lederskabet, medarbejdertilfredsheden og skabt en bedre arbejdsplads for os allesammen. Det kan vi være stolte af, siger Dennis Balslev, adm. direktør Ikea Danmark, i meddelelsen og fortsætter:

- Jeg glæder mig til mine nye og spændende udfordringer i Ikea Tyskland, men mine kollegaer i Danmark vil altid være i mit rød-hvide hjerte, og jeg ønsker jer held og lykke i fremtiden.

Ikea i Tyskland har i dag 53 Ikea varehuse, hvoraf 14 er åbnet inden for det seneste år.

Den nu snart afgående topchef afleverer et dansk Ikea, der vokser på omsætningen, og for nylig er der blevet godkendt en lokalplan for et nyt Ikea-varehus i hjertet af København.

Ikea Danmarks kommende årsregnskab for 2017, og Dennis Balslevs sidste som adm. direktør i Danmark, offentliggøres til november.

Dennis Balslevs afløser som ny topchef forventes at blive offentliggjort senere på året.

Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145