Kommuner ignorerer vejledning om tropetræ
[i]Danske kommuner ignorerer den vejledning om indkøb af tropisk tømmer, som miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har udsendt, skriver ritzau i blandt andet JyllandsPosten og JyskeVestkysten.[/i]
Her har kommunen gennem entreprenøren Per Aarsleff A/S indkøbt et større parti tømmer af arten kakaralli fra Guyana i Sydamerika. Leverandøren er den hollandske tømmerkoncern Wijma Kampen, som ofte har været i miljøgruppernes kritiske søgelys og beskyldes for omfattende rovhugst, blandt andet i Afrika.
Miljøministeriet tager hul på en kampagne i foråret 2004, der skal indskærpe retningslinjerne. Det har vist sig, at mange offentlige indkøbere end ikke har hørt om vejledningen.
Københavns Kommune kom i 2001 galt af sted ved at indkøbe azobé-tømmer fra Cameroun i Vestafrika. Også det blev leveret af hollandske Wijma. Bl.a. Sønderborg og Nyborg kommuner har også indkøbt tropetømmer fra leverandører, som ikke har kunnet dokumentere, at træet kom fra bæredygtig produktion.