Tysk møbelindustri fortsætter fremgangen
Med en omsætningsvækst på 3,5 % i august ligger det samlede salg i årets første 8 mdr. nu højere end i 2009. Det er først og fremmest salget af boligmøbler, der trækker op.
Men også sektoren for kontormøbler kan fremvise positive udviklingskurver med en vækst på 5,2 %.
Til gengæld faldt salget af køkkeninventar med 3,1 %, mens butiksinventar og andre kontraktmøbler gik tilbage med 6,5 %.
0,2 % højere salg end i 2009
Samlet set har den tyske møbelindustri omsat for lidt mere end 9,9 mia. EUR i perioden januar-august, og det er 0,2 % mere end i samme periode sidste år.
Også her tegner den store sektor for boligmøbler sig for den største fremgang med en vækst på 2,9 % til 5,136 mia. EUR. Også køkkenbranchen er gået frem; om end med noget mere beskedne 0,2 % til 2,404 mia. EUR.
De øvrige sektorer ligger alle i minus. Værst ser det ud for kontormøbler, som trods fremgangen i august er gået tilbage med 6,6 % til 1,074 mia. EUR set over hele perioden. Butiksinventar og andre kontraktmøbler er samlet set faldet med 3,9 % til 0,824 mia. EUR.