23948sdkhjf

Høj ledighed truer opsving

[i]Danske økonomer mener nu, at den fortsatte høje ledighed truer opsvinget. Tidligere overvismand mener, at regeringen må gribe til lempelse af finansplitikken.[/i]
Der kommer ikke nogen afgørende vending på arbejdsmarkedet i 2004. Ledigheden vil forblive på et højt niveau gennem hele året, mener et overvældende flertal af de førende danske økonomer. Udviklingen får to tidligere vismænd og OECD til at advare om at stigende ledighed kan spænde ben for det gryende økonomiske opsving. Tidl. overvismand Claus Vastrup tilkendegiver derfor, at regeringen kan blive nødt til at gribe til endnu en finanspolitisk lempelse. Det skriver Børsen mandag.

Arbejdsløsheden var i januar på 182.700 personer. Det vil den også være gennem hele året som gennemsnit, viser en gennemgang af de ni aktuelle økonomiske prognoser. Ledigheden vil kun være en faldet en smule i slutningen af 2004, mener økonomerne ifølge Børsen

Regeringens prognose om en ledighed på 173.000 i år - som ved offentliggørelsen i december blev betegnet som relativt forsigtig - bedømmes nu som optimistisk blandt prognosemagerne. Tidl. overvismand Torben M. Andersen erkender, at udviklingen har været mere negativ end forudset.

- Det er klart, at de fleste har taget fejl og har håbet på en gunstigere ledighedsudvikling. Desværre er det gået dårligere, siger Torben M. Andersen til Børsen og peger på, at dansk økonomi er meget følsom over for ændringer i beskæftigelsen, fordi færre i beskæftigelse både eroderer skatteindtægterne og øger overførselsindkomsterne.

Beskæftigelsen er faldet med mere 50.000 siden 2001.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076