Leverandør ansætter ny adm. direktør
Et generationsskifte er nu gennemført i Sørensen Læder A/S. Anden generation i familie-firmaet har overtaget direktørstolen med virkning fra 1. november 2010.
Virksomhedens nye adm. direktør er 37 år gammel, og med udnævnelsen fuldender Sørensen Læder et generationsskifte, der blev indledt med udnævnelsen af Mads Sørensen til salgsdirektør tidligere på året:
- Louise Vesterskov Sørensen og Mads Sørensen er anden generation i Sørensen-familien. De har været ansat i virksomheden i henholdsvis fire og ti år. Begge har taget del i virksomhedens daglige opgaver, og som årene er gået, er de blevet mere og mere inddraget i ledelsen af firmaet, fortæller pr og marketingkoordinator Hanne Silkjær.
Sørensen Læder, der sælger læder til møbelindustrien og kontraktmarkederne i ind- og udland, præsenterede for nyligt et 2009/10-resultat på 4,87 mio. kroner før skat. Virksomheden forventer også sorte tal på bundlinjen i 2010/11.