Op i plus og milliongevinst: Københavnsk inventarfirma lægger møgår bag sig
Jönsson Inventar i Herlev, som laver specialsnedkererede løsninger til professionelle miljøer, har offentliggjort et nyt regnskab, som viser et helt millionhop på 2,5 millioner på bundlinjen.
Dermed lægger Herlev-virksomheden forrige års underskud bag sig, som lød på godt én million kroner.
Et resultat, som blev begrundet med for høje faste omkostninger og "sager der ikke har givet det forventede dækningsbidrag", som ledelsen sidste år skrev.
Nu lyder overskuddet på 1,5 millioner kroner, og ledelsen konstaterer yderst kortfattet i årsrapporten, at det er tilfredsstillende.
Ejelerleder Steen Jönsson ønsker ikke over for Wood Supply at give en kommentar til udviklingen i sit firma.
mio. kr. | 2016/17 | 2015/16 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 5,7 | 3,2 |
Resultat af primær drift | 2 | -1,2 |
Resultat før skat | 1,9 | -1,3 |
Årets resultat | 1,5 | -1 |
Balancesum | 9,4 | 7,3 |
Egenkapital | 2 | 0,5 |
Administrationsomkostninger | -3,7 | -4,2 |
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017. |