23948sdkhjf

Onlinetoget kører virkelig stærkt nu. Står du på perronen?

David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply.

Man skal aldrig undervudere forstand på møbler. Forstand på lokale og forstand på sine kunder. Der er ingen grund til at tale klassiske dyder ned. Langt ned i mudderet.

De dyder, som mange virksomheder i branchen forstår sig selv ved.

Men når det rene kliksalg på nettet vokser mere, end branchens samlede omsætningsvækst, så tager den nymodens klikomsætning naturligvis andele fra noget.

Det er dem - blandt andre dem - der skal tænke sig om. Om de er fremtiden nu. Eller fortiden.

Transportfirmaet LGT, som Wood Supply i dag bringer en historie om, sidder direkte og mærker udviklingens puls. Eller Thortrans, som vi skrev om onsdag. For i logistikleddet er man pinligt bevidste om, hvordan noget er blevet solgt. Det fremgår af ordrerne.

Et transportbrancheestimat siger, at kliksalget for bare 2 år siden udgjorde cirka 5 procent af det samlede danske, detailmøbelsalg.

Andelen er godt 10 procent nu.

20 procent i 2020. Estimerer branchen i hvert fald. En spådom uden magisk glaskugle.

Det er svært at se, at det ikke skulle koste noget for nogen, og de mest oplagte at pege på, kan være møbelhandlere uden særligt gearet onlineplatform.

Men så simpelt er det nok heller ikke.

For det første skal man aldrig undervurdere klassiske dyder.

Man skal heller ikke overvurdere, hvad en gearet onlineplatform kan gøre for en møbelhandler, som har bøvl med at levere og servicere, når kunden har klikket derhjemme og tjekket sig ud.

Og når en branchetransition ruller ud over tid, som denne digitalisering, vil blodet komme til at dryppe. Men ikke nødvendigvis sprøjte. Nogle lægger sig fredfyldt uden sværdslag.

Rundt omkring i landets hjørner lukker møbelbutikker ned, men der er i udpræget grad tale om naturlig afgang som pensionsmodne på arbejdsmarkedet: Vi har set butikker, der erkendte, at deres tid har været.

Som Sønderup Boligmontering, som Wood Supply skriver om i dag.

Placeringen: Forældet.

Næste generation: Uinteresseret.

Så det er ikke dekadente selvmordstragedier som Damernes Magasin i Matador, vi ser, mens Biva får rollen som snusfornuftige Skjerns.

Men tempoet - det er højt her og nu, og effekterne vil helt utvivlsomt vise sig.

Også for leverandører. Det forplanter sig i forsyningskæden. For med onlineplatforme skal man kunne tale kædens sprog for at tale med.

Slutkunder forventer gennemsigtighed og leveringstider, som helst ikke må fylde noget.

Brutalt enkelt sagt.

Artiklen er en del af temaet Kommentar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078