23948sdkhjf

Brancherådgiver efter konkurser: Møbelhandlere vil blive knust

Butikskæder som Hansen Møbler og 123 Lagersalg er for nylig gået konkurs. Store underskud har martret IDDesign med kæderne Ilva og Idemøbler. Og Daells Bolighus, som ikke har givet overskud siden 2007.

Det kan vise sig kun at være en optakt, mener Bruno Christensen, som i 52 år har været rådgiver i detailbranchen.

Han tror, at møbelbutikker i mellemprisklassen i fremtiden kun vil findes i begrænset omfang. Mange vil blive knust af konkurrenter, siger han til avisen B.T.

- Dansk detailhandel gik i sort i 2008 og 2009 på grund af finanskrisen. Siden er nogle forretninger aldrig kommet op i gear igen, og der er konkurrence fra nethandel og store supermarkeder. Men dele af møbelbranchen er samtidig meget træg. De har ikke været i stand til at forny deres vareudvalg, der har været det samme i 10-15 år, siger Bruno Christensen til avisen.

Som derpå spår en dyster fremtid for "mange møbelkæder i mellemprisklassen". 

Blandt vinderne, han peger på, er kæder som Ikea og Bolia, der har overskud på henholdsvis 269 og 66 millioner kroner.

Ifølge Bruno Christensen er de kriseramte møbelbutikker typisk de ældre kunders butikker, og de ældre køber ikke så ofte nye møbler, som de yngre gør og som foretrækker familieture til Ikea.

Bruno Christensen bemærker også, at det er yderfløjene, der har succes. Lavprismøbler og designermøbler. Ikke mellemprissegmentet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062