23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Dyrup
Adm. direktør Erik Holm har meddelt, at han senest den 31. marts forlader Dyrup til fordel for en position som Managing Partner i LD Invest Equity og medlem af direktionen i LD Invest A/S.

Dyrups bestyrelse igangsætter nu en proces for at finde en ny adm. direktør.

Kompan A/S
Henrik Sonne, 46 år, er ansat som project leader i afdelingen Product Innovation.

Han er uddannet maskiningeniør og kommer senest fra en stilling som project manager operations i satellittelekommunikationsvirksomheden Thrane & Thrane i Lyngby. Før det var han udviklingschef hos Medema A/S og MiniCrosser A/S.

Kompan fremstiller udstyr til legepladser.

Idemøbler/Axcel
Indehaver Lars Hansen har solgt Idémøbler Odense til kapitalfonden Axcel, som i forvejen ejer størstedelen af butikkerne i kæden.

Lars Hansen vil herefter koncentrere sig om ejerskabet af møbelforretningen Bomaxx i Tarup.

International Finer A/S
Poul Erik Vennekilde (adm. direktør i Fylgia Holding A/S) er udtrådt af bestyrelsen.

International Finer har specialiseret sig som grossist inden for oversøisk hårdttræsfiner og markedsfører desuden europæisk finer.

Palsgaard Træ
Bestyrelsen har opsagt samarbejdet med adm. direktør Gert Nordingsgaard, der har stået i spidsen for firmaet siden 2007.

Den hidtidige bestyrelsesformand Poul B. Kirkegaard overtager stillingen, indtil en permanent afløser er på plads.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078