23948sdkhjf

Dansk eksport fortsætter fremgangen

Efter en vækst på 5,6 % i 3. kvartal har eksporten nu genvundet cirka 60 % af den værdi, som er tabt, siden krisen satte ind i efteråret 2008.
Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af vareeksporten for september viser, at eksporten fastholder det relativt høje niveau fra de seneste måneder.

De sæsonkorrigerede tal – eksklusiv energi, skibe og fly – viser dog en beskeden nedgang på 0,2 % i forhold til august, men samlet set ligger eksporten i 3. kvartal 5,6 % højere end i 2. kvartal:

- Der er fortsat solid fremgang i vareeksporten. Væksten i år har været på 7,8 % i forhold til de samme tre kvartaler i 2009, og i 3. kvartal 2010 er vareeksporten løftet 13,6 % højere end i 3. kvartal 2009. Vareeksporten, eksklusiv energi, skibe og fly, er dermed næsten på samme niveau som før finanskrisen i 2008, siger Jacob Warburg, der er cheføkonom i Eksportrådet og Udenrigsministeriet.

Væksten i september trækkes især af Finland, Norge og Tyskland, mens der har været mindre fald i afsætningen til bl.a. Storbritannien, Holland og Sverige. Set over hele 3. kvartal har eksporten dog været stigende til alle de store eksportmarkeder, bortset fra USA.

Glædeligt med fremgang på vækstmarkederne
Ifølge Allan Sørensen, chefkonsulent i DI, har Danmark nu tilbageerobret cirka 60 % af den eksportværdi, som er gået tabt siden efteråret 2008.

Fremgangen er bredt funderet; både med hensyn til lande og varegrupper. De to største markeder, Sverige og Tyskland, er i løbet af det seneste år vokset med henholdsvis 18 og 16 %.

Den største fremgang har dog været at finde i lande uden for EU – og særligt det kinesiske marked har budt på vækst over de seneste måneder:

- Den økonomiske vækst er for tiden højere i landene uden for EU og vil også være det i de næste mange år. Derfor er det glædeligt, at vi har fået mere gang i eksporten til de vækstmarkeder, siger Allan Sørensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062