IKEA-huse lægger pres på byggeindustrien
[i]IKEA og Skanska’s projekt med fabriksfremstillede boliger, der hurtigt og billigt opføres til eje- og lejeboliger kan lægge pres på den danske byggeindustri.[/i]
Bo Klok- konceptet, som det kaldes, er præfabrikerede etagehuse i træ. I Sverige er er der foreløbig opført mere end 1400 boliger efter BoKlok-konceptet. Det findes allerede i Norge, Finland og England og i Danmark forventes boligerne klar til opførelse medio 2004. Alt afhængig af område opføres de enten ejerlejligheder, andelsboliger, almene lejelejligheder eller private lejeboliger.
Boligerne præfabrikeres klar til indflytning på fabrikken. Forbrugerne skal kunne købe boliger som de køber andre forbrugsgoder, nemlig ved shopping. I butikken vælges farver, indtræk og ekstraudstyr, kontrakten underskrives og 6 uger senere er det klar til indflytning. Med i købet følger assistance til indretningen fra Ikea´s egne indretningsarkitekter, samt et gavekort til indkøb af møbler i Ikea.
Ifølge Børsen har konceptet fået en god modtagelse i Norge, hvor der på åbningsdagen stod 300 nordmænd i kø til for at se, ikke blot på indbo til hjemmet, men på selve hjemmet, og 30 boliger var solgt på 45 minutter.