23948sdkhjf

Jobløst opsving findes ikke

[i]Danske økonomer tror ikke på begrebet om et jobløst opsving, og slet ikke på, at det vil ramme dansk økonomi. [/i]
DR online skriver i dag, at det jobløse opsving er et begreb, der er opstået i forbindelse med opsvinget, fordi det indtil videre ikke har skabt mange job i USA. Samtidig flytter mange job ud af landet til lavtlønsområder i Asien eller Østeuropa.

Tidligere vismand og professor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i København Niels Blomgren-Hansen kalder det direkte et modefænomen i lighed med det, der i slutningen af 90'erne blev kaldt for ny økonomi.

- Der snakkede man om den nye økonomi, som om vi stod i en ganske anden verden. Det var et modeflop, som holdt nogle år, og for mig at se er begrebet jobløst opsving en floskel, som ikke er særligt veldefineret, siger Niels Blomgren-Hansen.

Danske Banks chefanalytiker Steen Bocian tror heller ikke på begrebet. Han peger overfor DR på, at udflytningen af danske job til lavtlønsområder er sket over de seneste 30-40 år. Det sker både under høj- og lavkonjunktur, men det slår hårdere under en lavkonjunktur.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen frygter ifølge DR heller ikke et jobløst opsving.

- Vi skal have et par procent i vækst for at skabe job, men når konjunkturerne vender, farer virksomhederne ikke lige ud og ansætter ny arbejdskraft med det samme. Kommer opsvinget, vil det også skabe nye job i især serviceerhvervene. I industrien skal der dog højere vækst til, fordi der skal hentes produktivitetsgevinster hvert eneste år, siger Lars Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109