23948sdkhjf

Drengedrøm med vækst: Unge i 20'erne laver Rustiq'e møbler

Det startede med en vinhylde - hjemmelavet af en gammel transportpalle - som forrige sommer blev solgt hurtigt i Den Blå Avis.

Han lavede 2 mere. De røg lige så hurtigt. Og siden greb det om sig.

I dag er det et anpartsselskab og fritidsfirma – Rustiq Furniture med base i Odense - der involverer 4 unge mænd og som på ét år solgt 500 enheder, og målet er, at det skal vokse yderligere.

Målet er, at det næste år skal kunne bære en fuldtidsstilling for Casper Ladeby, der er daglig leder en af 4 medejere.

Casper Ladeby er 26 år gammel og i gang med at færdiggøre sin uddannelse. De 3 andre er i omegnen af 20 år og er startet på deres uddannelser.

- Så jeg er i gåseøjne den administrerende direktør, får han sagt lidt forsigtigt.

Produktlinjen er møbler af industrielle kilder som paller, armeringsjern og kabelruller.

- Almindelig indretning er kedeligt, så det vil vi gerne gøre op med.

Salget foregår direkte på webshop eller igennem forhandlere, og et af de første mål er at komme igennem til det første eksportmarked.

På et tidspunkt havde de 4 medejere så travlt, at de brugte al fritid på at slibe paller, men den opgave er nu lagt hos en underleverandør i Svendborg. Og de 4 kan koncentrere sig som om salg og udvikling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079