23948sdkhjf

Europas trælastbranche ser positivt på tiden

Den årlige International Softwood Conference i Hamborg, der blev holdt i starten af oktober havde positiv stemning, skriver brancheorganisationen Træ- og Møbelindustrien på sin hjemmeside.

Det europæiske træmarked er i vækst. Både produktionen, forbruget og forbrugertilliden stiger og eksporten til særligt Asien øges. Produktionen og forbruget af nåletræ forventes at fortsætte i 2018, men industrien skal også holde sig årvågen i et konkurrencepræget landskab præget af voksende kompleksitet, lød det på konferencen.

Det blev pointeret, at eksporten ud af Europa bliver stadig vigtigere. Det blev konstateret, at Breixt har påvirket efterspørgslen, men at andre regioner kan kompensere for den nedgang.

Råvaretilgængelighed blev udpeget som en vigtig udfordring, da branchen på længere sigt risikerer at mangle træ, fordi efterspørgslen øges på gavntræ, energitræ og eksport. En løsning kan være at få flere af Europas mange små skovejere i spil.

Simon Auken Beck, der er konsulent i Træ- og Møbelindustrien, deltog i konferencen på danske vegne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105