23948sdkhjf

Opsving fortsætter

[i]Det økonomiske opsving er på vej til Danmark, og tegnene derpå blev en anelse mere tydelige i marts, end de var i februar, viser den danske PMI-indikator, der afspejler aktiviteten i økonomien på baggrund af oplysninger fra landets indkøbschefer. [/i]
Indikatoren er steget til 57,8 i marts fra 57,6 i februar, hvor februartallet er revideret ned med 0,3. Indikatoren er beregnet af Danske Bank i samarbejde med Dansk Indkøbs- og Logistik Forum, DILF, og den er konstrueret, så alle værdier over 50 peger mod økonomisk ekspansion.

- På trods af den seneste tids kraftige volatilitet i dansk PMI har den underliggende trend i indekset indikeret pæn fremgang i industriaktiviteten, Specielt underindeksene for ordreindgangen og produktion indikerer kraftig fremgang og trækker dermed dansk PMI opad, fremhæver DILF og Danske Bank, som videre anfører, at indikatoren bekræfter, at der er gunstige udsigter for en snarlig bedring af industriproduktionen.

Dollareffekten lægger dog en dæmper på udviklingen, så der bliver ikke tale om et kraftigt opsving. De fem indeks, som er det primære grundlag for beregningen af indikatoren, udviklede sig således i marts sammenlignet med februar: Indeks for nye ordrer steg fra 62,6 til 66,0. Indeks for produktion steg fra 62,2 til 63,0. Indeks for beskæftigelsen faldt fra 49,4 til 46,5. Indekset for leverandørers leveringstid steg fra 52,2 til 58,5. Indeks for lagre af indkøbte produkter faldt fra 47,2 til 41,0.

Torsdag blev der blevet offentliggjort PMI-tal for eurozonen og de store europæiske lande. De viste alle øget optimisme: Eurozonens PMI steg i marts til 53,3 fra 52,5 i februar, i Tyskland steg indikatoren til 54,1 fra 53,4, i Italien steg den til 52,1 fra 50,8, og i Frankrig steg den til 53,2 fra 52,0.

Kilde: Jern- og Maskinindustrien

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078