Verdens højeste træhus i lille norsk by
Intet mindre end verdens højeste hus af træ skal stå klar i foråret 2019.
Og bliver bygget på havnefronten i en mindre norsk by, der hedder Brumunddal og som ligger mellem de mere kendte byer Hamar og Lillehammer i Hedmark.
"Mjøstårnet" bliver 80 meter højt og skal bestå af 18 etager og 15.000 kvadratmeter.
Eller 27 lejligheder.
Moelvens limtræsafdeling bliver totalentreprenør på projektet og leverer limtræ og massivtrækonstruktioner.
Svenske Woodsafe Timber Protection med base i Västerås leverer en beklædningsløsning, som skal brandhæmme bygningsværket.