23948sdkhjf

Danmark har fortsat et forspring

Danmark har fortsat et forspring, når det handler om forholdet mellem underleverandørerne og deres kunder. Dette skal synliggøres, styrkes og vedligeholdes, fastslår forskere.
Danske produktionsvirksomheder har som udgangspunkt ikke en kinamands chance for at banke kineserne af banen, hvis man udelukkende fokuserer på volumenproduktion og pris. Men hvad nu, hvis prisen ikke er det vigtigste? Det besynderlige spørgsmål stilles af to forskere ved Center for anvendt ledelsesforskning i Herning, professor Laurids Hedaa og cand.polyt, Ph.D. Chris Ellegaard, der er adjunkt. De to mener slet ikke, spørgsmålet er så mærkværdigt endda, da prisen meget ofte slet ikke er nogen afgørende parameter. Til gengæld mener de, at outsourcing af dansk produktion til ikke mindst Kina har nået en mantra-lignende karakter, hvor der udflages på et meget spinkelt grundlag. - Hvis konkurrenten gør det, føler man, at man er nødt til også at gøre det for at bevare konkurrenceevnen, siger Laurids Hedaa til ErhvervsBladet.

- Det er en kendsgerning, at virksomheder med succes har en god relation til deres underleverandører, og med god mener jeg, at kunde og underleverandør deltager i hinandens liv på den måde, at de udvikler hinanden. Viden og kompetencer flyder fra den ene til den anden. Denne videns- og kompetenceudvikling skal speedes op og synliggøres. Det er i høj grad dét, mit projekt kommer til at handle om, siger Chris Ellegaard til ErhvervsBladet.

Ifølge Chris Ellegaard er det ikke bare en sag af interesse for underleverandørerne, men i lige så høj grad for deres kunder. Mange kunder går nemlig rundt i den vildfarelse, at de er gode kunder, blot de lægger en ordre hos en underleverandør. Hvis kunden tilmed har for vane konstant at presse underleverandøren på prisen, vil relationen meget nem blive dårlig, hvilket indebærer, at den livsvigtige videns- og kompetenceudvikling parterne imellem tørrer ind. Ifølge Laurids Hedaa er værdien af den viden og de kompetencer, der i dag ligger i samspillet med underleverandørerne, enorm, og den kan ikke uden videre flyttes med ud til Fjernøsten.

Laurids Hedaa mener diskussionen om, at der i fremtiden skal satses massivt på forskning og udvikling indenfor it, bioteknologi og nanoteknologi, hviler på en falsk forestilling. - Man fremstiller den traditionelle industri som værende lavteknologisk, hvilket ikke alene er forkert men også farligt. For at tage det farlige først: Hvis vi ikke ofrer opmærksomhed på den traditionelle industri, vil den og dermed beskæftigelsen forsvinde, og afsætningen af traditionelle produkter er altså langt, langt større end de såkaldte højteknologiske produkter, som jeg betragter som hjælpeteknologi. Det forkerte ligger i, at der er bundet en stor mængde viden i fremstillingsindustriens produkter og produktionsprocesser. Samtidig er anvendelsen af et særdeles avanceret produktionsapparat alt andet end lavteknologisk, fastslår professoren, som savner en helhedsopfattelse af erhvervslivet fra politikernes side. Såvel Laurids Hedaa som Chris Ellegaard vurderer, at det generelt står ganske godt til med relationerne kunder og underleverandører imellem herhjemme og, at den stærke fokusering på prisparameteren er overdrevet, men de mener også, at det haster med at få mere viden på området.

- Hvis forspringet, og det mener jeg virkelig, vi har, skal holdes, er det nødvendigt at sætte mere fokus på, hvordan underleverandører og kunder i fremtiden kan udvikle hinandens kompetencer, så vi bevarer innovationsevnen og idérigdommen. Det kræver jo også motivation, tilføjer Chris Ellegaard til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079