Danske lønstigninger koster job
De danske lønninger stiger mere end i andre lande vi normalt sammenligner os med. Det betyder dårligere konkurrenceevne og lavere beskæftigelse. Samtidig holder direktionerne lønfest.
Siden 1998 er danskere, der arbejder inden for industriområdet, årligt steget 4-5 pct. i løn, mens inflationen i samme periode har ligget på 2-3 pct. Sådanne høje lønstigninger rammer konkurrenceevnen hårdt.
Lektor i arbejdsmarkedsøkonomi ved Københavns Universitet Karsten Albæk advarer mod udviklingen. Særligt fordi man på det tyske marked kun oplever lønstigninger på 2,1 pct. - En forskel på 3 pct. må være det absolut maksimale niveau, når vi er bundet af et valutasamarbejde. Ellers presses de danske virksomheders konkurrenceevne for hårdt, siger han til Jyllands-Posten.
I sidste uge nedlagde Tulip Food Company 350 stillinger i Danmark og åbnede i stedet en nyindkøbt fabrik i Tyskland. Årsagerne var blandt andet for høje lønomkostninger i Danmark. - Det tyske marked marked har været hårdt presset og har lidt under høj arbejdsløshed. Derfor er det vigtigt for tyskerne at fastholde lave lønstigninger, siger Karsten Albæk til Jyllands-Posten. Hvis lønningerne bliver ved med at stige hurtigere end i de lande, vi eksporterer til, kan det få voldsomme konsekvenser for konjunkturerne herhjemme.
- I 1986 steg de danske lønninger pludselig 10 pct., mens stigningerne i Tyskland lå på omkring 4 pct. Vi røg ind i en hjemmelavet lavkonjunktur, der varede helt frem til midten af 1990'erne, siger Karsten Albæk.
Men det er ikke kun de menige medarbejderes lønninger, der er steget markant. En gennemgang af de 18 selskaber i KFX-indekset, foretaget af Ritzaus Bureau, viser, at de danske direktioner har holdt lønfest de seneste år. I gennemsnit fik direktørerne 4,9 mio. kr. i lønningsposen i 2003, en lønstigning på 14 pct. på to år.
Lektor Per Vejrup-Larsen, institut for industriøkonomi og virksomhedsstrategi ved Handelshøjskolen i København, mener dog ikke, at direktørlønningerne alene kan presse konkurrenceevnen. Dertil udgør de for lille en del af de samlede lønningsomkostninger.
- Det er stadig medarbejdernes lønninger, der er afgørende for niveauet. Men hvis direktionslønningerne har en afsmittende effekt på mellemlederes løn, kan det få konsekvenser. Der er ikke noget odiøst i, at direktørerne stiger mere i løn end medarbejderne. Der skal være en ekstra gulerod ved at sidde med et direktøransvar, siger Per Vejrup-Larsen til Jyllands-Posten. I Dansk Industri mener man, at konsekvenserne af det høje lønstigningsniveau allerede er slået igennem.
- De høje lønomkostninger er en af årsagerne til den faldende beskæftigelse. De høje stigninger presser den danske konkurrenceevne, og virksomhederne reagerer ved at investere i maskiner, der kan spare arbejdskraft og dermed nedbringe lønomkostningerne, siger chefkonsulent og økonom i Dansk Industri Jan Storm Thomsen.
Han understreger overfor Jyllands-Posten, at den faldende beskæftigelse også er påvirket af blandt andet en svag konjunktur og den lave dollarkurs.
