40.600 etagemeter boligbyggeri
Ørestadsselskabet har netop indgået fem aftaler om salg af i alt 40.600 etagemeter med fire forskellige købere.
Ejendommen kommer til at indeholde cirka 72 familieboliger opført som såkaldt "fælles-4'ere". Det vil sige, at de fleksible lejligheder i første omgang skal anvendes som ungdomsboliger for 300 unge, men at de let kan omdannes til egentlige familieboliger, når behovet melder sig. Der er solgt byggeret til i alt 25.000 etagemeter omkring byparken i Ørestad City fordelt på to byggefelter på hver 12.000-13.000 kvadratmeter. Her skal der bygges almene boliger.
Efter gennemført udbud har fem konsortier givet bindende tilbud til Københavns Kommune og Ørestadsselskabet om køb af byggeretten til de to grunde. Borgerrepræsentationen forventes i maj 2004 at beslutte hvilket konsortium, der kommer til at bygge de i alt 240 familieboliger. Herefter vil en arkitektkonkurrence blive udskrevet - formentlig til efteråret. Både Pension Danmark og Arkitektgruppen Odense har derudover købt byggeret til Ørestad City med henholdsvis Arkitema og Tegnestuen Vandkunsten som arkitekter.
Kilde: BygNet