Af David Wedege 9. november 2017 10:09

David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply. 

Det syder af ny entusiasme i MesseC i Fredericia i disse dage, hvor Møbelmessen Skandinavien er rykket ind.

Stolefabrikken Findahls blev færdig natten til onsdag klokken 2.30 med sin nye "Skjold-stol" med plekterformet rygskal af lamineret træ, tegnet af designeren Troels Grum-Schwensen. Blot for at kunne vise den i Fredericia i disse dage.

Efter 7 år i Vejle lignede messen for meget sig selv. For mange stande stod det samme sted som forrige år og viste omtrent den samme kollektion.

Derfor går der en forfriskende brise i år igennem hallerne. Udstillerne melder om en anderledes friskhed og en international atmosfære.

Og for gæster er det en anderledes uforudsigelig oplevelse, der pirrer sanserne.

Casø Furniture præsenterer for eksempel sit mest ambitiøse messeinventar til dato, som også er et shop-in-shop koncept, som Casø i disse tider forsøger at rulle ud i butikker.

Et nyt messested fornyr både udstillingen, udstillerne og gæsterne, så det bedste råd man kan give, er næsten: Flyt igen til næste år.

Men man kan også holde fast i Fredericia, blande kortene og lade udstillerne bytte plads og forandre messens layout.

Eneste malurt i bægeret er, at den lange åbningsdag, onsdag, som foregik helt til klokken 21, skuffede mange udstillere på besøgstallet.

Messeorganisationen kunne meddele, at besøget lå "en smule under sidste års niveau" på åbningsdagen.

Det kan ikke være flytningen fra Vejle til Fredericia, der gør forskellen.

Det kan vidne om, at ambitionen om at etablere en stor dansk hovedevent igen er en drøm, der er presset af en virkelighed, hvor messer er dyre i penge og i tid og måles op imod et udbytte.

Og hvor tiden synes at have placeret messer på et mellemsted: Et sted mellem uundværligt og overflødigt.

Det er et mellemsted, hvor messen som organisation skal kæmpe for at bevise sig selv.

Artiklen er en del af temaet Kommentar.