23948sdkhjf

Zenia House i newzealandsk samarbejde

[i]New Zealandske Tenon var på jagt efter strategiske samarbejdspartnere i Europa. Danske Zenia House er udvalgt til repræsentant for knastfri træsort.[/i]
Den børsnoterede newzealandske træ-koncern Tenon har købt sig ind i den danske møbelvirksomhed Zenia House med kontor i Århus og produktion i Herning, skriver Børsen mandag.

Zenia er nu som led i et nyt strategisk samarbejde ved at opbygge et særligt selskab, der i hele Europa skal være platform for Tenon og stå for salget af en knast-fri træ-sort, som foreløbig er stort set ukendt i vores del af verden.

- Det kan blive rigtig stort. Det er formidabelt træ, konstaterer medejer af og adm. Direktør i Zenia House A/S, Claus Børlum Petersen.

Han oplyser, at Tenon Europe, som etableres i Zeniakoncernen, netop har ansat tre sælgere, som starter til juni. De skal sælge det knastfri fyrretræ, der er en forædling af californisk pine, som kom til New Zealand for snart 100 år siden, til fremstilling af massive møbler men også limtræ og tømmer.

Zenia vil sælge det newzealandske fyrretræ som en mærkevare – Taupo Clearwood – efter området hvor det fældes .

Tenon, der er en milliardkoncern – som netop har skiftet navn fra Fletcher Challenge Forest – er børsnoteret i Auckland såvel som i Sydney og New York. Derfor har Claus Børlum Petersen ikke lyst til at være præcis om forventninger eller det 2003-regnskab, som er på trapperne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062