23948sdkhjf

Aktiviteten stiger i norsk industri

Aktiviteten i den norske industri var stigende i 1. kvartal og udviklingen forventes at fortsætte i det kommende kvartal.
Dette viser de seneste tal fra Statisk Sentralbyrås konjunkturbarometer for første kvartal, skriver Dagens Næringsliv

Undersøgelsen for første kvartal i år viser, at mange industrier bidrager til denne positive udvikling. Blandt disse er skibsværfter, træforædling, kemisk industri, metalindustri, producenter af metalvarer, maskinvarer, næringsmiddelindustrien etc.

For første gang siden første kvartal 1998 melder et flertal af industrilederne om en kombination af stigende priser og øget ordretilgang på eksportmarkedet, skriver Dagens Næringsliv.

I Norge holder priserne sig stabile, men også her er der signaler om vækst i ordretilgangen. Samtidig melder flere ledere om en øget konkurrence på hjemmemarkedet.

Udsigterne for andet kvartal i år er også positive og et stort antal industriledere forventer en fortsat vækst, skriver Dagens Næringsliv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047