23948sdkhjf

Det nye lynforhold: Ikea og Tom Dixon

Varehuskæden afslører billeder af særkollektion.

Nu afslører Ikea mere om sit annoncerede designsamarbejde med Tom Dixon, som skal udmunde i en særkollektion i februar 2018.

Dixons Ikea-kollektion bliver inspireret af fænomenet "Ikea-hacks" - det, som forbrugerne selv gør med deres Ikea-møbler, når de ændrer på møblerne eller bruger dem som byggematerialer.

Det fortæller Tom Dixon i en pressemeddelelse fra Ikea.

- Da samarbejdet med Ikea i sin tid begyndte, blev jeg opmærksom på den kultur, der er opstået omkring “Ikea hacks”. De personer, der gør Ikea-produkter til noget nyt, var derfor en stor inspiration for mig, og da jeg efterfølgende så de studerendes idéer, opdagede jeg potentialet i at lave en open source platform, der kan formes efter behov, siger Tom Dixon.

Kollektionen "Delaktig" er derfor inspireret af arbejdet med 75 designstuderende fra henholdsvis The Royal College of Art i London, Musashino Art University i Tokyo og Parsons School of Design in New York, som har deltaget i idéudviklingen.

- Delaktig er en platform, der indbyder til forskellighed. Man kan tilføje og ændre i konstruktionen afhængig af ønsker og behov, og på den måde kan sofaen bruges igen og igen. Du kan tilføje et armlæn eller en lampe, bytte ryglænet ud og sammensætte en ny sofa med ekstra benplads og en anden farve. Mulighederne er uendelige, og det er det, der gør Delaktig til noget helt særligt, forklarer Tom Dixon.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109