23948sdkhjf

Avis: Direktør i gang igen efter konkurs

Kontormøbelkæden Inventarland gik konkurs i september, men direktør Carsten Nissen er i fuld gang med at genrejse aktiviteterne. Foreløbigt med tre afdelinger og 20 ansatte.
Trods ihærdige forsøg på at finde en løsning, måtte Inventarland kaste håndklædet i ringen og indgive konkursbegæring i september måned.

Ifølge Sjællandske Medier lukkede otte af afdelingerne herefter, mens det lykkedes at opretholde aktiviteterne i Slagelse.

Med direktør Carsten Nissens oprindelige virksomhed som platform er der siden konkursen arbejdet på at genopbygge forretningen, og ifølge Sjællandske er aktiviteterne i Slagelse indtil videre blevet suppleret med afdelinger i Århus og Aalborg. Efter nytår genåbner Carsten Nissen desuden i Odense og Glostrup.

Det nye selskab beskæftiger ifølge avisen 20 medarbejdere, heraf 12-14 i Slagelse. Til sammenligning havde Inventarland 60 ansatte umiddelbart før konkursen indtraf i september.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094