I et meget vanskeligt marked betegner kontormøbelproducenten Jesper Office i vestjyske Ulfborg sit seneste regnskabs-resultat på under 7 mio. kr. mod over 9 mio. kr. året før som ”tilfredsstillende”.
Mange vil gerne levere kontormøbler, og priserne presses, men Jesper Office, der ejes af selskabets direktør, Tonny Haahr, venter, at etableringen af eget produktionsselskab i lavomkostningslandet Ukraine og fortsatte investeringer i fabrikken i Ulfborg vil sikre lavere produktionspriser, skriver Dagbladet Børsen.