23948sdkhjf

Egeskov Danmark optimerer spånsugningsanlæg

Egeskov Danmark opnåede store besparelser på varme- og eludgifterne ved at gennemføre en total optimering af det samlede spånsugningsanlæg.
Læs nedenfor artikelen fra http://www.reneprodukter.dk

Både udsugningsventilatorer, filtre og hovedparten af ventilationskanalerne blev udskiftet, samtidig med at anlæggets
drift blev behovstilpasset.

Løsningen
Udsugningen fra samtlige træbearbejdningsmaskiner er i dag behovsstyret ved hjælp af automatspjæld og frekvensregulerede ventilatorer. Automatspjældene lukker, når der ikke er emner i maskinerne. Dette betyder, at såvel den dimensionerende som den gennemsnitlige udsugede luftmængde begrænses betydeligt. Dette har givet mulighed for en væsentlig reduktion af spånsugningsanlæggets maksimale kapacitet, samtidig med at både varme- og elforbruget er reduceret betydeligt.

Spåntransporten er ligeledes effektiviseret ved hjælp af en effektiv ventilator samt en tidsstyring af denne. Driftstiden er som følge af de små spånmængder højst 1 time dagligt.

Som det ses af grafikken på modsatte side, er der opnået en samlet årlig besparelse på energiudgifterne på ca. 100.000,- kr., hvilket betyder, at projektets tilbagebetalingstid er ca. 6 år. Da der er tale om en total renovering, hvor alle betydelige komponenter er udskiftet, vil det i mange tilfælde være muligt at opnå en kortere tilbagebetalingstid, hvis enkelte anlægsdele, eksempelvis filter, istedet kan renoveres. Desuden vil en længere driftstid på virksomheden betyde, at der opnås endnu større besparelser for den samme investering.

Effektiviseringen af spånsugningsanlægget er blevet gennemført i 1998 i forbindelse med en revision af et energisyn. Energisynet blev oprindeligt gennemført på virksomheden i 1994.

På billedet ses et overblik over det nye strenglayout, som er afgørende for, at der kan opnås store besparelser ved behovstilpasning af udsugningen. Udsugningen bestod før optimeringen af 5 ventilatorer, og 3 filteranlæg. Spånsugningsanlægget består i dag af 2 frekvensregulerede ventilatorer og ét filteranlæg. Øvrige gevinster:
- Virksomheden har erfaret, at udsugning er blevet mere effektiv, hvilket blandt andet har en positiv effekt på produkternes kvalitet.
- Det nye spånsugningsanlæg er meget fleksibelt over for fremtidige ændringer af maskinparken og dermed udsugningsbehovet. Det er muligt at ændre den udsugede luftmængde med 30-50% ved hjælp af relativt beskedne ændringer.
- Der er opnået et væsentligt lavere støjniveau såvel internt som eksternt.

Praktiske Oplysninger
- Automatspjældene drives af trykluft, som derfor må være tilgængelig. Spjældenes trykluftsforbrug er forsvindende.
- Frekvensomformere kan have forstyrrende indvirkning på andre elektriske anlæg, hvilket der skal tages forbehold for ved installationen.

Hvor er optimering af spånsugningsanlæg relevant?
- På virksomheder, hvor spånsugningsanlægget ikke er behovsstyret, vil det i næsten alle tilfælde være muligt at opnå markante energibesparelser.
- Hvor spånsugningsanlæg er blevet ændret og udvidet, og flere udsugningsstrenge som følge deraf har uhensigtsmæssige dimensioner.
- De seneste år er der udviklet energieffektive ventilatorer og filtre, hvilket betyder, at det er muligt at gennemføre betydelige energibesparelser på 40-60%, hvis et spånsugningsanlæg er ældre end 5-7 år

Kilde: reneprodukter.dk - en af Wood Supply’s samarbejdspartnere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063