Han vil sprede glæde på en trist baggrund
Baggrunden er ellers trist og ikke spor morsom som møblernes fantasifulde former.
Henrik Atzen fra Givskud har en kræftramt lillesøster, som bor på hospice og måske har få måneder at leve i.
- Det var for at få hende i godt humør, så når hun mangler lidt glæde, kan hun kigge på den. Vi satte os sammen og tegnede én. Den syntes hendes veninder rigtig godt om, så jeg tænkte, at der måske var noget i det, fortæller Henrik Atzen.
Som har taget initiativ til projektet Humør Møbler. Det var ikke kun for at glæde søsteren med et lattermildt møbel. Det var også for at rejse penge, som kunne glæde hende. Endnu flere humørmøbler er i mellemtiden blevet skabt.
Egentlig tænkte Henrik Atzen, at det var egnet til børn, men det er især voksne, der har køb humørmøblerne til sig selv.
- De gør sig godt flere steder i huset. I køkkenet, stuen, badeværelset.
Henrik Atzen er fortrolig meget træet som materiale, fordi han er uddannet tømrer. Senere lod han sig omskole til teknisk tegner, og igennem den faglighed har han fået forstand på formgivning.
Faktisk tjener han sine fleste penge ved at passe et fuldtidsjob som designer af Lego-klodser og sidder dagligt i Billund og tegner dimser som Lego-krokodiller og hårpragter til Lego Friends-figurer.
Det er svært for ham at sige, hvor langt han kan drive Humør Møbler.
- Jeg håber, jeg kan komme til at lave mange flere og komme mere og gøre flere folk glade.
- Men når man har et 37-timersjob og skal til at rive et hus ned og have barn, så er der nok at se til.
Foruden Humør Møbler laver Atzen Design træinteriør som lamper og stager.