23948sdkhjf

LO og SiD: Nej til ren mesterlære

Det vil være forkert at genindføre den gammeldags mesterlære, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger op til. Men flere af de praktiske elementer fra mesterlæren kan bruges i forsøget på at fastholde flere unge med en anden etnisk baggrund end dansk i erhvervsuddannelserne.
Det mener LO-sekretær Harald Børsting og SiD-uddannelsessekretær Poul Hansen, der begge advarer mod at svække det nuværende efteruddannelsessystem.

- Det har en kolossal styrke, fordi det uddanner de unge til fremtiden. De får et godt - også alment - fundament, hvor de bliver fleksible og omstillingsparate og er i stand til at klare de konstant stigende krav på arbejdsmarkedet, siger Harald Børsting til www.sid.dk .

Han kalder det rablende vanvittigt, hvis ændringerne betyder, at det faglige niveau bliver sænket. Men han vil gerne se på mulighederne for mere praktiske tilgange og eventuelle dispensationer, hvis det kan hjælpe den enkelte med at gennemføre en uddannelse.

SiD's uddannelsessekretær Poul Hansen understreger, at svendebrevet i den sidste ende skal være det samme, uanset om der står Hans eller Hassan på det.

- Der skal afsættes penge til udvikling af undervisningsformer i samarbejde med de faglige udvalg, og så er det en forudsætning for det hele, at arbejdsgiverne finder nogle flere praktikpladser, understreger Poul Hansen.

Han får medhold af forskningschef i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Hans Hummelgaard, som understreger vigtigheden af, at alle står med det samme svendebrev.

- Ellers bliver det endnu sværere for de etniske minoriteter at få et job, for noget tyder på, at der i forvejen sker en vis diskrimination, når der står et fremmedartet navn på svendebrevet, siger Hans Hummelgaard, der er i gang med en undersøgelse af virksomhedernes generelle syn på etniske minoriteter.

Både han og Harald Børsting undrer sig over regeringens initiativ på baggrund af, at undervisningsminister Ulla Tørnæs har skåret antallet af skolepraktikpladser ned til 1.200.

- Skolepraktikken er med til at få flere etniske minoriteter til et gennemføre en erhvervsuddannelse. Når man skærer på skolepraktikken, betyder det, at færre gennemfører. Derfor er det ikke nogen god ide, medmindre der kompenseres med andre ordinære praktikpladser, siger Hans Hummelgaard.

Harald Børsting kalder regeringens handlemåde i forhold til de unge for "helt ude i hampen".

- Det er ganske uforklarligt, at regeringen vælger at behandle de unge på en så underlig måde, siger LO-sekretæren.

Kilde: Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063