Timply bliver FSC-certificeret
Stigende efterspørgsel fra både ind- og udland har nu fået den danske leverandør af russisk trælast til at satse bæredygtigt.
Allerede i slutningen af januar ankommer ca. 500 m³ certificerede lærk-kævler til Danmark til opskæring på specielle mål på PA Savværk A/S – bl.a. til vinduesindustrien.
Almindelige FSC bulk-varer (savet trælast i standarddimensioner) leveres fra dag til dag via lager i Tyskland.
Om virksomheden
Timply Timply er grundlagt i 2007, baseret på 15 års erfaring inden for handel med russisk træ og trævarer på de europæiske markeder.
Virksomheden har adresse i Faaborg, hvorfra man arbejder som leverandør af russisk trælast til tømmerhandlere og den træforbrugende industri i Danmark, Tyskland, Frankrig og Benelux-landene.