Södra vil nedlægge afdeling i Lenhovda
Södra planlægger at nedlægge afdelingen i Lenhovda som følge af bristet lønsomhed. Omkring 60 ansatte berøres af nedlægningen.
For at komme problemerne til livs er der foretaget en række investeringer og gennemført tilpasninger af produktionen. Ordrerne har dog ikke været tilstrækkelige for at opnå et positivt resultat, skriver Skogsland.
Det har ikke været muligt at opnå en tilfredsstillende lønsomhed trods de omfattende investeringer, skriver Södra i en pressemeddelelse ifølge Skogsland.
Södras ledelse tager bedømmelsen ud fra tilsvarende indsatser har givet bedre resultat ved koncernens øvrige savværker. I et forslag til bestyrelsen for Södra Wood Products foreslår ledelse derfor, at savværket i Lenhovda nedlægges.
Södra Wood Products har et årligt rekrutteringsbehov på godt 70 personer, så muligheden for at de ansatte i Lenhovda kan få ansættelse ved Södras øvrige savværker er derfor god, meddeler Södra ifølge Skogsland.
Nedlægningen af savværket i Lenhovda kommer ikke til at påvirke afsætningsmulighederne for savtømmer i området. De volumener som saves i Lenhovda bliver omdisponeret til andre savværker, fremgår det af den svenske avis Skogsland.