23948sdkhjf

Hastighed, fleksibilitet og kompetence er afgørende konkurrencefaktorer

Under overskriften ”sæt pris på underleverandørerne”” på Træets Årsdag 2004 illustrerede Compo Tech og direktør Bjarne Henriksen en række positive muligheder for underleverandørerne.
Der er mange underleverandører indenfor træ- og møbelindustrien, men der er få, der fokuserer så kraftigt på betydningen af rollen som underleverandør som Compo Tech.

Compo Tech, der er beliggende i Herning, producerer fronter og fyldninger. Bjarne Henriksen er udover at være direktør for Compo Tech også formand for Center for Underleverandører , hvorfor der også blev opfordret til at bruge mulighederne i dette netværk.

Nogle af succesfaktorerne for Compo Tech er en meget kort reaktionstid – med leveringstider på 3-10 dage – og ordrestørrelser helt ned til ét stk. Hertil kommer en udpræget fleksibilitet hos medarbejderne og dermed virksomheden generelt.

Kombinationen af en moderne maskinpark samtidig med kompetente og fleksible medarbejdere er afgørende for underleverandørernes muligheder. Dem er der ifølge Bjarne Henriksen masser af - i takt med den stigende hastighed i udviklingen af nye produkter. Her vil nærvær og hastighed være af stadig stigende betydning.

Maskinerne er ikke så vanskelige at købe – den store opgave er uddannelse af medarbejderne – og her er der fortsat en stor opgave for branchen iflg. Bjarne Henriksen. Uden dette kan vi ikke mere end konkurrenterne østpå.

Pris, kvalitet og levering til tiden er et must. Forskellen ligger i hastighed, fleksibilitet og kompetence.

Opfattelsen deltes også af paneldeltagerne, hvor John Bredvig fra ITH slog på at pris er et fælles projekt for kunde og leverandør. Det afgørende er konstant at være konkurrencedygtig – men her skal begge parter hjælpe i en optimering af hele processen. Bjarne Henriksen kunne tilslutte sig dette og opfordrede virksomheder til at se på kalkulationsmodeller, der tager hele værdikæden med.

Preben Bager fra HTH vil også gerne have mange flere underleverandører – men kun dem der er stolte af at være underleverandører og som har ambitionen om at bliver verdensmestre til det de laver.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078