23948sdkhjf

Pro Tec optimerer sig ud af krisen

Hos Pro Tec i Holstebro tager man nu kampen op mod byggekrisen og den stigende konkurrence fra østeuropæiske vinduesfabrikanter.
En toptunet produktion, en ny lønaftale og en øget satsning på produktudvikling.

Det er opskriften på succes hos Pro Tec Vinduer i en svær tid, hvor alle kæmper ekstra hårdt for at få sorte tal på bundlinjen:

- En supereffektiv produktion er i dag en simpel nødvendighed, hvis vi som produktionsvirksomhed skal blive i Danmark, fastslår direktør Joakim Haulrik.

Ny lønaftale med de ansatte
Gennem det sidste halve år har Pro Tecs medarbejdere gennemgået alle virksomhedens processer i samarbejde med et eksternt konsulentfirma.

Det er på den baggrund lykkedes at identificere flere rutiner, der med fordel kan optimeres med henblik på at opnå effektiviseringer og besparelser.

Samtidig har Pro Tec valgt at opsige sin lønaftale, og ledelsen forhandler derfor nu med de ansatte om at få en ny aftale på plads:

- Vi har været lønførende i branchen, og det har vi været glade for, fordi vi har højt kvalificerede medarbejdere, der fremstiller de intelligente vindues- og facadeløsninger, som kunderne efterspørger. Det er blot ikke længere muligt at være lønførende i en branche præget af byggekrise og stigende import af lavprisvinduer, siger direktøren.

Den nye aftale er som udgangspunkt er baseret på gennemsnitslønningerne i branchen. Til gengæld vil den løbende effektivisering af virksomheden øge lønniveauet i takt med, at de planlagte optimeringer realiseres.

Kommer til at stå bedre i konkurrencen
På trods af byggekrisen og det pressede marked har Joakim Haulrik derfor positive forventninger til de kommende år:

- Vi har ikke alene gennemanalyseret hele vores værdikæde som virksomhed og fundet store muligheder for optimeringer, men vi har samtidig også udviklet en række nye vindues- og facadeprodukter, der sparer varme for forbrugerne og reducerer udledningen af Co2. Både hvad angår omkostningsstruktur og produktsortiment kommer vi dermed til at stå os endnu bedre i konkurrencen fremover, slutter direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078