23948sdkhjf

Folk er gale med ny interiørserie hos Grene

Søstrene Grene kan allerede efter en uge kalde deres satsning på design-interiør til børneværelset for en kæmpe succes.

Forbrugere har flere steder i verden kvitteret med positive tilbagemeldinger og fyldte indkøbsposer, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- ”Vi glædede os meget til at introducere vores nye varekategori målrettet børneværelset, men vi havde ikke turde håbe på, at der ville være så stor interesse for produkterne allerede fra start. Mange af vores butikker verden over oplevede lange køer, og flere steder er de nye varer blevet revet væk, siger Mads Jensen, CCO i Søstrene Grene.

- På lanceringsdagen udgjorde den nye kategori 58 procent af vores samlede salg, hvilket er helt vildt. Det skaber intern motivation for meget mere, og intet er bedre end at mærke, når vi lykkes med at begejstre kunderne. Det er præcis dét, som Anna& Claras vidunderlige verden handler om, og dét som vi hver dag kæmper for.

Den nye varekategori blev introduceret torsdag d. 8. februar, og selvom de første produkter mange steder er blevet revet væk, så er der mere i vente. Men som med alt andet i Søstrene Grene så er tanken, at der skal være konstant fornyelse.

Derfor kan kæden ikke love, at der vil komme nye forsyninger af den kollektion, der lige har været lanceret. Men mere interiør til børneværelset – dét arbejdes der på.

- Vi har de seneste år kunne mærke en stigende efterspørgsel på vores interiørprodukter, men vi ønsker bestemt ikke at sætte os selv i bås som en interiørbutik. Vi forsøger konstant at bygge ovenpå, og udvikle vores produktsammensætning, for at kunne overraske og skabe glædelige oplevelser, siger Mikkel Grene, der er adm. direktør hos Søstrene Grene.

Søstrene Grene har i dag over 180 butikker fordelt over 15 forskellige markeder blandt andet: Danmark, Japan, Tyskland, England, Schweitz, Østrig, Norge, Sverige, Holland, Island, Frankrig og Spanien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094