23948sdkhjf

Nyt samarbejdsforum i byggeerhvervet

I en pressemeddelelse fra Dansk Byggeri skrives det, at flere af Dansk Byggeris medlemmer er med i et nyt samarbejdsforum, BygSam, for producenter og forhandlere af byggevarer. Målet er at skabe mere værdi for byggeriets kunder.
Et nyt samarbejdsforum i byggeerhvervet har set dagens lys. Det er byggeriets udførende samt producenter, importører og distributører af byggevarer, der i fællesskab har etableret BygSam, som skal medvirke til at effektivisere samarbejdet mellem en række af de parter, der indgår i byggeriets værdikæde.

Baggrunden for initiativet er den omstillingsproces, som byggeriet i disse år befinder sig i. Ikke mindst den voksende internationalisering af byggeerhvervet stiller alle erhvervets virksomheder over for krav om udvikling og øget konkurrenceevne.

Blandt de emner, som de deltagende parter har besluttet at sætte på dagsordenen i det fremtidige samarbejde, er bl.a., hvordan den samlede branche kan agere så den opleves værdiskabende i forhold til slutbrugerne. BygSam vil med afsæt i en række branchestrategiske udfordringer komme med forslag, anbefalinger og ideer, der kan udvikle byggeerhvervet og frem for alt vise hvordan byggeerhvervet kan matche fremtidige forventninger fra slutbrugerne. BygSam kan ikke forpligte
branchens enkelte aktører, men deltagerkredsen har en sammensætning, der giver anbefalinger og ideer tyngde.

På BygSams arbejdsprogram vil bl.a. være, hvordan den samlede branche kan fremme innovation på tværs af værdikæden, hvordan logistiksystemer kan udvikles ud fra en helhedsbetragtning, samt hvordan branchen mere effektivt afdækker kundeforventninger.

De deltagende parter er enige om, at byggeerhvervet må bryde ud af traditionelle samarbejdsmønstre og sætte mere fokus på sammenhængen i værdikæden. Der skal arbejdes målrettet med at forbedre erhvervets værdiskabelse i forhold til slutbrugerne.

Samarbejdet i BygSam omfatter erhvervsaktive personer, der på forskellig måde kan bidrage til at fremme et helhedssyn i byggeerhvervet. De erhvervsaktive personer i BygSam er udpeget af Dansk Byggeri, Trælasthandlerunionen (TUN) og ByggevareLeverandørForeningen (BLF) uden dog at repræsentere disse organisationer.

Adm. direktør Claus Trolle, Akzo Nobel A/S / Sadolin er udpeget som talsmand for det nye samarbejdsforum.

Deltagerne i BygSam er:
Adm. direktør Jørgen Andersen, A/S Jørgen Andersen
Direktør Klaus Bang, Byggevare Leverandør Foreningen
Adm. direktør Thomas Gregersen, CEG A/S
Adm. direktør Jørgen Straarup Hansen, Roslev Trælasthandel A/S,
Direktør Lars Hansen, Danske Trælast A/S
Direktør Arnold D. Johansen, Dalhoff Larsen & Horneman A/S
Malermester Jørn Johansen, Jørn Johansen A/S
Koncerndirektør Klaus Kaae, NCC Construction Danmark A/S
Adm. direktør Karsten Knudsen, maxit a.s
Adm. direktør Klaus Kristensen, Ivarsson & Co A/S
Adm. direktør Niels Christian Larsen, Saint-Gobain Isover A/S
Adm. direktør Benny Møller, Tvis Modulia A/S
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Adm. direktør Jens Pedersen, Icopal A/S
Adm. direktør Hans T. Rasmussen, Evers A/S
Direktør Torben Svendsen, Køge Tralast A/S
Adm. direktør Jens Sørensen, BAUHAUS Danmark A/S
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen
Adm. direktør Claus Trolle, Akzo Nobel A/S / Sadolin

Yderligere information

Yderligere oplysninger om BygSam kan fås ved henvendelse til Claus Trolle på tlf.: 3269 8000.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078