23948sdkhjf

Resultat: Juhl-producent holder millionklassen

2016 blev et forretningsmæssigt gennembrudsår for Onecollection i Ringkøbing, som især profilerer sig med sin eneret til Finn Juhls værker.

Efter en årrække med beskedne overskud under millionklassen, lykkedes det for virksomheden at bryde millionmuren.

Onecollection har netop præsenteret sit 2017-regnskab, og det viser næsten samme resultat.

Overskuddet før skat er lige godt 200.000 mindre end forrige års resultat.

Det er ikke lykkedes for Wood Supply at få en kommentar fra ledelsen, som skriver ganske kort, at resultatet er tilfredsstillende.

Sidste år fortalte direktør Hans Henrik Sørensen til Wood Supply, at forretningens succes står på flere forretningsben.

- Successen er solid, fordi det ikke er et enkelt projekt. Det er baseret på mange produkter, som er ude på mange markeder. Nu gør vi igen mere i projekter. Til gengæld bliver det oven i det andet. Så det ser meget positivt ud, sagde han i februar 2017.

Onecollection A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 21,9 21,4
Resultat af primær drift 4,6 5
Resultat før skat 4,2 4,4
Årets resultat 3,2 3,4
Balancesum 27,8 26,3
Egenkapital 10,5 7,3
Antal ansatte
Regnskabsåret blev afsluttet dd. mmmm åååå.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093