23948sdkhjf

Thailandsk træ i Nordjylland

Det nye firma Kampu-wood i Nibe laver smukke træborde i en speciel, thailandsk træsort

Siden årsskiftet har Kenn Olsens nye virksomhed Kampu-wood arbejdet på at importere, forarbejde og sælge bordplader af en speciel træsort fra Thailand. Det skriver Nordjyske.

Kampu, som det blandt andet kaldes i Thailand, eller raintree, som det også kendes som, vokser mange steder i verden og har stort set lige så mange navne. Det kendetegnes ved flotte åretegninger og sin store størrelse, op til 60 meter i bredden, hvilket til gengæld gør det muligt at skabe store, unikke bordplader ud af ét enkelt stykke træ.

Ideen opstod på en af familiens mange rejser til Thailand.

De første bordplader er netop solgt, og Kenn Olsen håber at have indledt rejsen mod succes, mens han fortsat arbejder ved siden af som beslagsmed og smed.

- Vi har kontakt med KFS Huse i Støvring og har foreløbig et bord stående i et af deres prøvehuse. Vi kunne også godt tænke os at få et samarbejde med et bolighus, der handler med kvalitetsmøbler, siger Kenn Olsen til Nordjyske.

En ombygget hestestald på privatadressen i Nibe skal være basen for firmaet. Her skal bordpladerne monteres og færdigbehandles, hvis og når der kommer gang i salget. Hovedparten af forarbejdningen sker i Thailand.

Tanken er hen ad vejen at udvide sortimentet med nogle af de mange andre ting, Kampu-træet kan bruges til. Men det begynder med bordpladerne, som nok må siges at henvende sig til et købestærkt publikum.

Prisen afhænger af størrelsen på pladen, og om man ønsker lak eller olie, men et færdigmonteret rundt bord står i cirka 15.000 kroner, mens et aflangt bord typisk løber op i omkring 35.000 kroner.

Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087