Nobia-COO forlader jobbet
Som følge af organisatoriske ændringer i den nordiske køkkenkoncern har Göran Westerberg besluttet at sige sin stilling op.
Ændringerne betyder blandt andet, at de funktioner, som i dag refererer til Nobias CCO (Chief Commercial Officer) og COO (Chief Operations Officer), fremover vil referere direkte til adm. direktør Morten Falkenberg:
- Den nye struktur gør det muligt at træffe hurtigere beslutninger. Vi er netop nu på vej ind i en fase af vores restruktureringsproces, hvor mange beslutninger skal træffes mellem forskellige dele af organisationen. Det daglige arbejde vil fremover være underlagt en fladere organisationsstruktur, forklarer Morten Falkenberg.
Som konsekvens af de nye ændringer har Nobias COO, Göran Westerberg, besluttet at forlade koncernen:
- Jeg vil takke Göran for sin indsats gennem de sidste to år hos Nobia; især for et vigtigt stykke arbejde i forbindelse med vores nye strategi og for at få organisationen i ”Operations” kørt på plads, lyder det fra Nobia-direktøren.