23948sdkhjf

Stark vender håndværkertrafikken: 20 busser til messe i Fredericia

Normalt går håndværkertrafikken over Storebælt primært i østgående retning på grund af den høje byggeaktivitet især i og omkring København.

Men det ændrer sig en smule i denne uge, hvor Dansk Byggecentre holder Byggeri-messe i Fredericia.

Arrangørerne forventer således, at omkring hver fjerde af de besøgende vil komme fra Sjælland, og alene fra Starks sjællandske og storkøbenhavnske forretninger sendes cirka 20 busfulde håndværkere af sted mod det jyske.  

- Opbakningen til messen er helt enorm. Også blandt håndværkerne i København og omegn – selv om Byggeri´18 ligger i den anden ende af landet, siger regionsdirektør Lasse Frederiksen fra Stark, som i alt sender omkring 50 busser til messen fra alle egne af landet.

Mange af Starks egne medarbejdere tager også med til Fredericia for at opleve de nyeste løsninger og hente inspiration til den daglige rådgivning ude i forretningerne.

 - Der foregår en rivende udvikling i branchen, hvor nye, mere effektive og bæredygtige løsninger jævnligt ser dagens lys. Det stiller høje krav til, at vi i forretningerne løbende holder os opdaterede, så vi kan rådgive håndværkerne bedst muligt om de tilgængelige produkter og mest optimale løsninger. Byggeri´18 samler det hele under ét tag i fire intense dage, og det gør turen til en virkelig god investering, siger Lasse Frederiksen.

Byggeri’18 foregår i Messe C i Fredericia til og med fredag. Der er åbent fra 09.30 til 17.00 med fri entré for fagfolk mod registrering,

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078