23948sdkhjf

Formex-messe slog alle rekorder

833 udstillere, heraf 102 danske, indtog i sidste uge Stockholm og årets første udgave af Formex-messen, der blev den bedste nogensinde.
Indretningsmessen Formex i Stockholm fortsætter den opadgående kurve, som har kendetegnet de sidste mange udgaver.

Forårsmessen, der fandt sted 20.-23. januar, samlede nemlig flere udstillere end nogensinde før; 833 mod 781 sidste forår.

Og med i alt 26.729 besøgende slog Formex også sin tidligere besøgsrekord med 5 % set i forhold til sidste forår.

Danmark næststørste udstillernation
Interessen fra udlandet fortsætter med at vokse, og antallet af ikke-svenske besøgende steg med 18 %.

Danmark var igen solidt repræsenteret på Formex. Denne gang med hele 102 udstillende virksomheder, hvilket vil sige, at hver 12. stand på messen var dansk. Med dette rekordstore tal er Danmark den suverænt største udstillernation på messen efter Sverige.

Derimod kniber det mere med at få danske besøgende op på Formex. Her er finnerne de flittigste udenlandske gæster, og dernæst kommer nordmændene. I alt tiltrak januar-udgaven af Formex 1.187 ikke-svenske besøgende:

- Det er jo bare skønt, at Formex formår at fortsætte sin voksende popularitet fra gang til gang. Det har også været dejligt at høre udstillerne rapportere om et godt salg og gode forretninger, siger projektleder Chicie Lindgren.

Vil være hele Nordens fagmesse
Forårets messe bød på flere oplæg om tendenser i de nordiske lande, både fra et internationalt perspektiv med Vincent Grégoire fra trendfirmaet NellyRodi i Paris, og fra et nordisk perspektiv med danske pej gruppen og Svenska Moderådet:

- Vi ønsker, at Formex skal være hele Nordens fagmesse for indretning, brugskunst og gaveartikler, og den satsning vil vi fortsætte med at investere i, slår Chicie Lindgren fast.

Den næste Formex vil blive afholdt 1.-4. september i Stockholm.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078